
Privatlivspolitik
Sidst opdateret: Onsdag, 7. oktober 2026
Denne Privatlivspolitik beskriver, hvilke oplysninger MinMad-appen ("Application" eller "MinMad"), udviklet af Malthe Hartmann ("Udvikler", "vi" eller "os"), indsamler om dig, hvordan vi bruger dem, og hvilke rettigheder du har.
Ved at tilgå og bruge MinMad accepterer du ("Bruger"), at du har læst, forstået og godkender denne Privatlivspolitik.
Hvilke oplysninger vi indsamler
Konto
- E-mailadresse — opgivet via Sign in with Apple eller magisk login-link. Hvis du bruger Apples "Skjul min e-mail", modtager vi en relay-adresse.
- Navn (fornavn og efternavn) — kun hvis du deler dem via Sign in with Apple eller selv tilføjer dem.
Profil
- Allergier, intolerancer, kostpræferencer og diabetes-status — kun hvis du selv angiver dem. Bruges til at fremhæve relevante ingredienser og advarsler i appen og, hvis du tillader notifikationer, til at give dig besked, når Fødevarestyrelsen kalder en vare tilbage på grund af et af dine allergener.
- Vægt, højde, fødselsdag, køn, land og tidszone — valgfri felter, du selv kan udfylde.
Brug af appen
- Antallet af scanninger (samlet og i den indeværende uge) samt tidspunktet for din seneste scanning — bruges til at håndhæve scanningsgrænsen for det gratis niveau.
- Hvilke produkter du har set og hvornår — gemmes for at vise historik, forbedre produktanbefalinger og give dig prisalarm og besked om tilbagekaldelser på varer, du har set på.
- Stregkoder, vi ikke kender, når du scanner dem — så vi kan se, hvilke varer der mangler.
- Hvor du var, da du scannede en vare — kun hvis du selv har slået placering til. Bruges til at vise dine scanninger på et kort. Versioner af appen før 3.6 gemte også positionen, når du åbnede en vare.
- Når du åbner appen (højst én gang hver halve time): et tilfældigt enheds-id samt app- og iOS-version, knyttet til din konto, hvis du er logget ind. Bruges til at tælle, hvor mange der bruger MinMad, og hvilke versioner de har.
- Hvis du tillader notifikationer: den push-token, Apple giver din telefon, så vi kan sende dig besked om prisfald og tilbagekaldelser.
Abonnement (MinMad Pro)
- Når du køber MinMad Pro, modtager vi fra Apple en transaktionsidentifikator, som vi knytter til din konto, så vi kan fastslå, om dit abonnement er aktivt. Vi modtager ikke dit kortnummer eller andre betalingsoplysninger.
- Apples App Store Server Notifications sender opdateringer til os om fornyelser, opsigelser og refunderinger, så din Pro-status er opdateret.
Hvordan vi bruger oplysningerne
- Levere kernefunktionerne i MinMad-appen.
- Personalisere oplevelsen baseret på din kostprofil og dine allergier.
- Håndhæve scanningsgrænsen for gratis brugere og give Pro-adgang til betalende brugere.
- Besvare henvendelser, du sender til vores kontakt-e-mail.
Vi sælger ikke dine oplysninger til tredjeparter.
Tredjeparter
- Apple — håndterer Sign in with Apple, betalinger og abonnementmeddelelser. Apples privatlivspolitik gælder for transaktioner i App Store.
- Supabase — vores hostede database, hvor din konto, profil og brugshistorik opbevares. Data hostes i EU.
Lagring og opbevaring
Dine oplysninger opbevares så længe din konto er aktiv. Du kan til enhver tid slette din konto i appens indstillinger; ved sletning fjerner vi din profil, scanningshistorik og dit Pro-status-flag fra vores database. Anonymiserede produkter, du selv har tilføjet, kan forblive i fællesproduktkataloget.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i, berigtigelse af og sletning af dine oplysninger. Du kan udøve disse rettigheder direkte i appen (Profil → Rediger eller Slet konto) eller ved at skrive til kontakt@minmad.app.
Børns privatliv
MinMad er ikke rettet mod børn under 13 år, og vi indsamler ikke bevidst oplysninger fra dem. Hvis du bliver opmærksom på, at et barn har givet os personoplysninger, bedes du kontakte os, så vi kan slette dem.
Ændringer
Vi kan opdatere denne Privatlivspolitik. Datoen øverst angiver, hvornår den senest blev opdateret. Væsentlige ændringer vil blive kommunikeret i appen eller via e-mail.
Kontakt
Spørgsmål til denne Privatlivspolitik kan sendes til kontakt@minmad.app. Se også vores Brugsbetingelser.